Se fodbold og debattér


Vi arbejder med samfundsfaglige emner inden for både politik, sociologi og økonomi. Bliv klogere på hvem der bestemmer, og hvordan du selv får indflydelse! Overvej hvordan Danmark skal agere i verden! Ved du, hvad folketinget laver? Kender du til EU?  Har du nogensinde henvendt dig til en politiker? Vi stiller spørgsmål og prøver at finde svar på det, der sker, både lokalt og i verdens brændpunkter.

 

Idrætsfagligt arbejder vi med livsstil, kost, sundhed, idrætspsykologi, idrætsteori og så skal vi selvfølgelig have sved på panden!

Find ud af om du er i god form og undersøg, hvad der skal til for at rykke egne grænser. Find på et nyt spil sammen med dine kammerater eller prøv idrætsgrene, som du ikke kendte til i forvejen. Idrætsfagligt er der plads til alle, men forventningen er, at du deltager aktivt, i alt det vi laver.

Kender du Ultimate? Kan du læse et kort? Og hvad tænker du om sundhed og træning?

 

Vi laver i løbet af året to projekter. Det ene har fokus på samfundsfag, det andet på idræt. Her kan du arbejde i dybden med et af de emner, som du synes er særlig interessant.

Vi benytter både klasselokalet, idrætshallen, skoven og Aarhus, når vi i undervisning og projekter undersøger samfundsfaglige og idrætsfaglige temaer.

 

Eksempler på emner vi kan arbejde med:

 

Det danske demokrati

 

Ghettodannelser

 

Det gode liv

 

Kroppens anatomi og fysiologi

 

Puls og træning

 

Lege og boldspil

10. samfund-idræt

Samfund-idrætsprofilen er for dig, der har lyst til at lære mere om det samfund, som du er en del af, men som også har lyst til at bevæge sig og lære noget om krop og sundhed.