Se alle

Kampagne 15/16

Syrien kampagne, Anderledes 10. 2015-16

VELKOMMEN PÅ AARHUS EFTERSKOLE

 

Vi ligger i Danmarks næststørste by, med de skønne Marselisborgskove i baghaven og i gå afstand til stranden. Her er der liv og energi på gangene, mens der er faglige udfordringer i klasselokalerne og aktivitet i alle de kreative værksteder.

 

Vi er en skole, der ikke er bange for at råbe et leve for mangfoldigheden. Her kan du møde både musikere, sportsfolk, fotografer, dansere eller noget helt femte. På AAE kan du gå i dybden med én af vores linjer performance - sport - kunst eller musik og blive bedre til netop dét, du brænder for. Men der er også muligheder for dig, der har lyst til at prøve det hele og kaste dig ud i noget nyt. Prøv xtreme, improvisationsteater eller et af vores andre spændende b-fag.

 

På AAE lytter vi til dig. Vi mener, det er vigtigt, at vi inden for skolens rammer er fælles om at skabe oplevelser.

For os er frihed under ansvar ikke en støvet, gammel frase, men det, vi bygger skole på. Det betyder, at samtale og dialog er nøgleord i hverdagen, og hvis du lytter til os og tør gå med på vores idéer - så har vi også tillid til dig og de input, du kommer med. Vi tror, at hvis du giver lidt til fællesskabet, vil du få tonsvis af oplevelser med hjem.

 

AARHUS EFTERSKOLE ·  Brunbakkevej 21 · 8270 Højbjerg · Telefon: 86 27 17 77 · info@aarhusefterskole.dk