At gå på efterskole er en oplevelse

At gå på efterskole er en oplevelse. Nogle oplevelser kender du fra starten, og du kan glæde dig til at lave en stor musisk og kreativ forestilling, som vi kalder MK. Du kan glæde dig til Aarhus mange muligheder og oplevelser. Lejrskoleoplevelser. Julefestoplevelser. Koncertoplevelser.  Udlandsoplevelser. Teateroplevelser. Linjefagsoplevelser. Blandt andet.

 

Men at gå på efterskole er også at lade sig overraske over de oplevelser, der dukker op undervejs. At solen skinner, og vi pludselig laver vandkamp. At en efterskole-familie-gruppe arrangerer filmfestival en weekend. At teaterholdet laver små teaterstykker rundt på skolen. At du spiser nudler og hygger med din værelseskammerat i thekøkkenet. At du får lov til at spille guitar til Mejlgade for Mangfoldighed. At du farer vild i skoven og opdager en skøn lysning.

 

Læs mere om udlandsturer her

Læs om vores MK-forestilling

Læs mere om dagligdagen her.

Læs mere om kulturoplevelser her

Læs mere om anderledes fagdage her

For mest af alt er efterskoleliv, de oplevelser, du selv er med til at skabe. Vi tror nemlig på, at hvis du giver lidt til fællesskabet, får du tonsvis af oplevelser med hjem.

AARHUS EFTERSKOLE ·  Brunbakkevej 21 · 8270 Højbjerg · Telefon: 86 27 17 77 · info@aarhusefterskole.dk