En skole og et hjem forankret i Folkekirken. På Aarhus Efterskole mødes vi i samtale og tiltale, forundring og fordybelse

Aarhus Efterskole er en efterskole med historie og traditioner. Rundt i byen kan du stadig høre folk tale om Unge Hjems Højskole i Skåde Bakker, men i dag er her efterskole, og det har der været siden 1978.
     

I 1959 oprettede Unge Hjem bevægelsen en højskole, som havde sit ståsted i den danske folkekirke, og indtil 1987 var der både høj- og efterskoleelever på skolen. Nu er det teenagere, der fylder gangene i Aarhus ud - ca. 136 af dem, og i dag hedder efterskolen Aarhus Efterskole. Vores ståsted og værdier er de samme, som de vi engang byggede højskole på.

På Aarhus Efterskole har vi vores rødder i Grundtvig og Chresten Kolds skolesyn samt den folkekirkelige bevægelse Unge Hjem.

 

Siden Aarhus Efterskole begyndte som Unge Hjems Højskole i 1960, har vi ønsket at være en skole og et hjem forankret i Folkekirken og være et mødested for den samtale, der knytter sig til begrebet livsoplysning. Livsoplysning har at gøre med at leve livet sammen og spørge til livet; til sammenhænge og mening.

 

Unge Hjem begyndte sine aktiviteter 1939 under indtryk af den ufrihed og undertrykkelse af åndsfriheden, der prægede de totalitære systemer i Tyskland og andre diktatoriske lande i Europa. Solidt forankret i folkekirken og med et åbent og inkluderende kristendomssyn ville bevægelsen sikre hjemmene og den folkekirkelige menighed som et åbent og frit mødested i samtale om både kirkelige, politiske og kulturelle spørgsmål og kæmpe for andres ret til at ytre sig i frihed. På samme måde ønsker vi også i dag, som almen efterskole, at eleverne skal opleve skolen som et mødested klar i sit sigte og vid i sin favn, hvor mangfoldigheden har ret til udfoldelse, og den enkelte er forpligtet på det fælles. Derfor er også den demokratiske dannelse en kerneværdi i skolens virke.

 

Mens livsoplysning som udgangspunkt har med det enkelte menneskes liv at gøre, har folkeoplysning at gøre med vores fælles grundlag, og hvad vi fælles er optaget af. I krydsfeltet mellem den enkelte og det fælles har fortælling, sang, kristendom, samfund, politik og historie samt det innovative og kreative rum derfor en væsentlig plads i dagligdagen. Her mødes vi i samtale og tiltale, forundring og fordybelse. I dette spændingsfelt er der plads til de store spørgsmål og den enkeltes ret til at finde sit personlige ståsted, livsfundament og sin livsytring.